Åløkkegård var en hovedgård, som blev dannet i 1764. Gården lå i Fredens Sogn, Odense Herred, Odense Kommune. Den sidste hovedbygning blev opført i 1920.
Åløkken var en indhegnet mark ved Odense Å. Den nævnes i 1352, hvor odenseborgeren Niels Mikkelsen Marsvin sammen med sin bror solgte den til en slægtning, som også hed Niels Marsvin. Senere ejedes den af Skt. Hans Kloster i Odense. På Åløkken ligger Skt. Hans Ladesbygning, opført af egetømmer og dateret 1590; muligvis flyttet dertil fra Norge. Der er fundet adskillige sværd, økser og kiler på Åløkken, formodentlig fra et slag i oldtiden.
Efter enevældens indførelse hørte Åløkkegård under det fynske rytterdistrikts gods, som blev solgt på auktion i november 1764. Odense kommune pålagde sin borgmester Wolrath Holm at købe gården til byen; imidlertid købte han i stedet gården til sig selv.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Åløkkegård
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 35A Åløkke Allé, Odense 5000, Denmark
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 55°24'15.626" N 10°22'7.519" E