Atatürk Stadion eller Atatürk Olympiske Stadion er et stadion i det vestlige Istanbul, Tyrkiet. Det er opkaldt efter Kemal Atatürk. Opførelsen af anlægget blev påbegyndt i 1999, og stadionet stod færdigt i 2002. Det blev bygget for at understøtte Istanbuls bud på værtskabet for sommer-OL 2008, som byen dog ikke fik tildelt.
Stadionet har 76.092 pladser, der alle er siddepladser, hvilket gør det til et femstjernet anlæg efter UEFAs målestok. Dermed er det i stand til at afholde finaler for UEFA-begivenheder. I 2005 lagde Atatürk Stadion for første gang græs til en sådan finale, da Champions League-finalen mellem Liverpool F.C. og A.C. Milan blev spillet her 25. maj. Da stadionet har fuld atletikkapacitet, er det også godkendt af IAAF og IOC til topbegivenheder inden for atletik, og der har været afholdt flere europæiske atletikkonkurrencer her.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Atatürk_Stadion
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 34490, Turkey
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 41°4'28.106" N 28°45'56.381" E