Bornholms Kunstmuseum er et dansk kunstmuseum ved Helligdomsklipperne seks km nord for Gudhjem. Museet blev grundlagt i 1893 i Rønne som en del af Bornholms Museum. Siden 1993 har museet været selvstændigt i nyopførte bygninger.Museet har en stor samling af bornholmsk kunst fra begyndelsen af 1800-tallet til i dag samt en stor samling kunsthåndværk som keramik og glas. Samlingen er koncentreret om kunst med relation til Bornholm og med særligt fokus på værker af Bornholmermalerne som Oluf Høst, Olaf Rude, Karl Isakson og Niels Lergaard.
Den 4.000 m² store museumsbygning, der blev indviet i 1993, er tegnet af arkitektfirmaet Fogh og Følner ApS, der også tegnede en udvidelse af museet, der blev indviet i 2003. Samlingen ejes og drives af Bornholms Museumsforening, mens bygningerne ejes af Bornholms Regionskommune.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Bornholms_Kunstmuseum
Official Website http://www.bornholms-kunstmuseum.dk/
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 1 Otto Bruuns Plads, 3760, Denmark
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 55°13'24.592" N 14°53'38.312" E