De bosniske pyramider er en bakke ved navn Visočica ved byen Visoko i Bosnien-Hercegovina, nordvest for Sarajevo samt nogle nærliggende bakker, der af en amerikansk-bosnier, Semir Osmanagić, hævdes at være forhistoriske pyramider. Visočicas bakketop er beliggende 767 meter over havets overflade og bakken rejser sig 213 meter fra sin fod. Bakken fik i oktober 2005 international opmærksomhed, pga. påstande om, at den indeholder en gammel menneskeskabt forhistorisk pyramide. I foråret 2006 blev det påstået, at yderligere fire bakker angiveligt skulle indeholde menneskeskabte trinpyramider.
Påstanden blev offentliggjort af Semir Osmanagić, en bosnisk forfatter og metalarbejder bosiddende i Houston. Han påstod, at udgravningen involverede et internationalt hold af arkæologer fra Australien, Østrig, Bosnien, Skotland og Slovenien, men flere af de navngivne arkæologer har siden sagt, at de hverken har givet tilsagn om deltagelse eller har været på stedet.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Bosniske_pyramider
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS Bosnia & Herzegovina
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 43°59'43.425" N 18°9'29.354" E