Bulbjerg er en kalkstensklippe bestående af bryozokalk, der ligger ud til Vesterhavet i Nordvestjylland og når omkring 47 m højde. Digteren Blicher kaldte den i 1839 for "Jyllands eneste klippe" og eneste faste "bolværk mod havet". Fuglefjeldet bliver konstant udsat for nedbrydning af bølger, som tager store stykker ad gangen og spreder dem ud på stranden neden for Bulbjerg. Fuglefjeldet rummer bl.a. 500 par rider. Siden 1987 har der været observationer og yngleforsøg af mallemukker, der første gang ynglede med succes i 2000. Der er mulighed for at observere suler, kjover, lunder og andre havfugle ved pålandsvind.
Fra stenalderen og op til omkring starten af vores tidsregning, var Bulbjerg en ø i havet, der dengang dækkede dele af Thy. Det er i den periode, at de stejle kystskrænter dannedes mod vest og nord. Der er fundet beboelser fra stenalderen og bronzealderen i området.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Bulbjerg
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 57°9'23.751" N 9°1'41.325" E