Domkirkeruinerne er en ruin af Hamar Domkirke, som blev opført fra 1152 til 1200. Den er i dag en del af Hedmarksmuseet, som ligger i Hamar i Norge. Stilistisk minder den meget om Ringsaker Kirke, Gamle Aker kirke i Oslo og Nikolaikirken på Gran. Disse kirker blev bygget efter forbillede af Oslo bispedømmets ældste hovedkirke, Hallvardskatedralen, som i dag ligger som ruiner ved Oslo torg i Gamlebyen i Oslo.
Domkirken var i lighed med forbilledet St. Hallvardskatedralen i Oslo, en treskibet basilika opført i en enkel romansk stil. Sandsynligvis har katedralen haft to vesttårne og et stort centralt tårn. Koret blev udvidet i løbet af middelalderen. I 1567 blev domkirken ødelagt af svenskerne under Den Nordiske Syvårskrig.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Domkirkeruinerne
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 60°47'31.393" N 11°2'18.184" E