Gråsten Slotssø er en knap 17 hektar og op til 6,8 meter dyb, næringsrig sø, der ligger med sydbredden til centrum af Gråsten, og Gråsten Slot ved den nordøstlige bred.
Oprindelig var Gråsten Slotssø et nor, men blev i 1600-tallet afskåret fra Flensborg Fjord ved anlæg af 2 dæmninger, og derved omdannet til en ferskvandssø. Den er forbundet med Sildekule, der er en bugt mellem Egernsund og Nybøl Nor, via nogle moser og småsøer, ved østenden af søen.
Ved nordsiden af søen ligger de lavvandede damme Kujborg Dam og Storedam der anvendes til opdræt af karper; karpedambruget blev oprettet efter tysk mønster, af hertugen af Augustenborg i sidste halvdel af 1800-tallet, og karpedriften opretholdes stadig. Omkring slottet fandtes endnu ældre karpedamme fra 1700-tallet.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Gråsten_Slotssø
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 6300, Denmark
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 54°55'23.24" N 9°35'28.596" E