Gravplads

En gravplads er en fællesbetegnelse for steder, hvor døde bliver begravet.

Gravpladser kendes især fra hedensk og forhistorisk tid, og graven dannes af en grube i jorden.

Oprindelig var de ofte overdækket med en lav høj, hvilket kendes i Danmark og i det hele i Norden. I jernalderen var disse jordhøje særligt fremherskende, men for de følgende århundrederne er de udslettede, så der ganske sjældent er noget over jordfladen. Fra førromersk tid kendes gravhøj af omkring 1/3 meters højde og 5—8 meters tværmål, hvor graven lægges på jordoverfladen eller kun nedsænkes lidt i undergrunden. Denne type små høje ligger ofte flere sammen. Fra romersk jernalder og senere tid findes gravpladser med op til 100 grave i samme område. Fra oldtidens sidste århundreder kendes atter pladser med talrige små høje.