Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde. Grenen dannes af sand, der af havet transporteres nordpå langs hele Jyllands vestkyst. Odden vokser gennemsnitligt med ca. 10 meter om året i nordøstlig retning mod Sverige.
Ved Grenen mødes Skagerrak og Kattegat, og det kan ses på bølgerne, der kommer fra hver sin side. Det skaber voldsomme strømforhold, hvorfor det er strengt forbudt og forbundet med livsfare at bade der. Man kan dog godt soppe og prøve at stå med én fod i Skagerrak og én fod i Kattegat.
Grenen er et populært udflugtsmål. Mange turister flokkes i sommerhalvåret på grenens yderste spids.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Grenen
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 9990, Denmark
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 57°44'46.458" N 10°39'0.619" E