Hoher Sonnblick er et bjerg i den østrigske delstat Salzburg. Bjerget er 3.105 meter højt og er beliggende i Goldberggruppe i Alperne i bjergkæden Hohe Tauern. På toppen af bjerget ligger Østrigs højest beliggende meteorologiske observatorium samt en alpin hytte. På observatoriet har man målt den laveste temperatur i Østrig, da man den 1. januar 1905 registrerede -37,4 °C. Endvidere har man også målt Østrigs største snedybde ved observatoriet, da man den 9. maj 1944 målte 11,9 meter.
I området omkring Sonnblick findes historiske guldminer, der har lagt navn til den bjerggruppe, hvori Sonnblick indgår – Goldberggruppe. Man kan fortsat vaske guld for foden af Sonnblick i Raurisertal. Goldberggruppens højeste bjerg er dog ikke Sonnblick men den 3.254 meter høje Hocharn.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Hoher_Sonnblick
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 5661, Austria
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 47°3'14.745" N 12°57'26.751" E