Hørsholm Kirkegård er en kirkegård beliggende i Hørsholm.
På en plan over købstaden Hirschholm udarbejdet af arkiktekten Nicolai Eigtved i 1737 er der afsat en plads til Hørsholm Kirkegård ved siden af det daværende rådhus. Men på grund af købstadens langsomme vækst blev opførelsen af en kirke i byen udskudt. I 1784 blev Hirscholm lagt ind under Søllerød Sogn og slotskapellet i Hirschholm Slot blev byens sognekirke. I 1790 blev Hirscholm et selvstændigt sogn. Kapellet i slottet fungerede som byens sognekirke indtil 1820, da en større kirke blev opført.
Man havde imidlertid været nødt til at anlægge kirkegården på en mark i det nordøstlige hjørne af Gøgevangen, da slotskirken med sin placering på en lille holm ikke havde plads til en kirkegård. Jorden blev udlagt 11. november 1801 ved kongelig resolution, men først overgivet til Hirschholm menighed i 1807.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Hørsholm_Kirkegård
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 55°52'12.116" N 12°30'24.344" E