Kildevældsparken er en park mellem Vognmandsmarken/Bellmansgade og Borgervænget på Østerbro i København.
Parken er med sine 0,77 ha en af Københavns mindre parker. Den blev anlagt i 1926-1927. Navnet Kildevæld refererer til et landsted og et traktørsted, der lå på hjørnet af Østerbrogade og Kildevældsgade.
Kildevældssøen midt i parken er ældre end parken. Den opstod ved store afgravninger i 1890'erne. De fandt sted for at skaffe byggematerialer til anlægget af Frihavnen og Langeliniekajen samt ler til opfyldning ved Kastellet. Søen, der er forholdsvis dyb, har hverken til- eller afløb. Et springvand midt i søen sørger for iltning af vandet. Der går stier rundt om søen, og der er flere udsigtspunkter i parken, som er ret kuperet.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Kildevældsparken
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS (Unnamed Road), København 2100, Denmark
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 55°42'53.046" N 12°34'0.615" E