Motte-and-bailey

Motte-and-bailey er en engelsk betegnelse på en primitiv form for borg, som står på en jordhøj og er beskyttet af en palisade. Mange af dem blev bygget i England, Irland og Frankrig i 1000- og 1100-tallet som en enkel og billig beskyttelse mod mindre angreb. Normannerne brugte dem for at holde på de landområder, de okkuperede efter invasionen af England i 1066.

En borg af typen motte-and-bailey kunne enten være lille, bygget hurtigt for at give beskyttelse for en mindre garnison i fjendtlig terræn, eller større med bredere og større mur. De større borge blev sikret ved at bygge murene og borgtårnet af sten. Som navnet antyder, bestod disse borge af to dele, motte, fransk for jordbunke, og bailey, engelsk for borggård.