Neptungrotte er en bygning i parkanlægget Sanssouci i Potsdam i den tyske delstat Brandenburg. Den blev opført i områdets østlige side i forbindelse med planlægningen af talrige springvand. På ordre fra kong Frederik den Store udarbejdede Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff et udkast til bygningen, som kom til udførelse i årenen fra 1751 til 1757. Arbejdet med grotten og dens udsmykning med skulpturer blev i 1754 overdraget til billedhuggeren Johann Peter Benkert.
Dette stykke havearkitektur er i barokstil og opført i hvid og rosafarvet marmor fra Schlesien. Det fik statuer af Neptun, den romerske havgud, to najader og to tritoner som kronen på værket. Benckert færdiggjorde i 1760 marmorskulpturen af Neptun, formentlig efter en model af billedhuggeren Georg Franz Ebenhech, der oprindeligt havde fået opgaven at udføre den, men som blev forhindret i det af helbredsmæssige grunde.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Neptungrotte
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 52°24'11.997" N 13°2'32.461" E