Nissum Bredning er den vestligste bredning i Limfjorden beliggende mellem Thyborøn Kanal, hvor fjorden har forbindelse med Nordsøen, og Oddesund. Den er cirka 200 km² stor og har en dybde på op til 6 meter. Der er cirka 24 km øst til vest, og fra Gjeller Odde i syd er der mod nord til Røjensø Odde cirka 10 kilometer; herfra fortsætter Krik Vig mod nord. Mod vest, ud for Thyborøn og Harboøre Tange, ligger nogle 50 km² store, kun cirka 1-2 meter dybe sandbanker, Fjordgrund og Gåseholm, dannet af indskyllet sand fra Thyborøn Kanal; der er dog en sejlrende, Sælhundeholm Løb, der går mod syd fra kanalen, ned langs tangen, forbi Rønland med kemikaliefabrikken Cheminova, hvor den drejer mod øst ind i bredningen.
Syd for Harboøre Tange ligger byen Harboøre, og kysten svinger mod øst og igen lidt mod syd, hvor der, blandt andet gennem det lille Hygum Nor, er flere udløb fra Ferring Sø, Søndervese og Nørrevese.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Nissum_Bredning
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 7620, Denmark
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 56°38'12.196" N 8°21'15.789" E