Otto von Bismarck

Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen var fra 1862 til 1890 – med en kort afbrydelse i 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund. Fra 1871 til 1890 var han den første rigskansler i det tyske kejserrige, hvis skabelse han på afgørende måde bidrog til.

Som preussisk politiker vandt Bismarck sig i første omgang et navn blandt de konservative som fortaler for junkernes interesser, og i reaktionsperioden fra 1851 til 1862 var han diplomat. I 1862 blev han udnævnt til preussisk ministerpræsident. I den preussiske forfatningskonflikt kæmpede han imod de liberale og for monarkiets fortrinsstilling.