Puncak Jaya er et bjerg i bjergkæden Sudirman Range eller Dugundugoo i den vestlig del af det centrale højland i Papuaprovinsen i den indonesiske del af øen Ny Guinea.
Det er det højeste bjerg på den australske kontinentalplade, og betragtes dermed som det højeste bjerg i Oceanien med 4.892 m. Puncak Jaya er det højeste bjerg mellem Himalaya og Andesbjergene og det er det højeste bjerg beliggende på en ø.
Puncak Jaya blev originalt benævnt Carstensz Pyramid efter den hollandske opdagelsesrejsende Jan Carstensz, der som den første europæer fik øje på gletsjerne på toppen af bjerget en klar dag i 1623. Gletsjerne findes fortsat på toppen af Puncak Jaya, men klimaforandringerne har bevirket, at de bliver stadig mindre, og det frygtes at de helt forsvinder.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Puncak_Jaya
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS Indonesia
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES -4°4'42.977" N 137°9'31.005" E