Rundāle Palads er et af to store barokpaladser bygget i det 18. århundrede for hertugerne af Kurland i hvad der nu er Letland, det andet er Jelgava Palads. Rundāle Palads ligger i Pilsrundāle, 12 kilometer vest for Bauska. Det blev opført i 1730'erne efter tegninger af Bartolomeo Rastrelli som en sommerresidens for Ernst Johann von Biron – Hertugen af Kurland. Efter Birons regeringstid stod paladset tomt indtil 1760'erne, da Rastrelli vendte tilbage for at fuldføre sin indretning af paladset.
Efter Kurland absorberedes af det Russiske Kejserrige i 1795, forærede Katharina 2. af Rusland paladset til sin elsker, Fyrst Zubov, som tilbragte sin aftægt der. Hans unge enke, Tekla Walentinowicz, en lokal godsejers datter, giftede sig med Grev Shuvalov, hvorved paladset kom i Shuvalovfamiliens eje, hos hvem den forblev indtil den tyske besættelse under 1. verdenskrig, hvor den tyske hær etablerede et hospital og et befalingskontor der.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Rundāle_Palads
Official Website https://rundale.net/
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.PHONE +371 63962197
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 56°24'48.887" N 24°1'30.305" E