Schloss Tegel er et slot i Tegel i bydelen Reinickendorf i Berlin, Tyskland. Slotsparken grænser til Tegelsøens nordlige bredde. Slottet og parken ejes i dag af familien v. Heinz, efterkommere efter familien v. Humboldt, som bebor slottet.
Slottet blev bygget i 1558 i renæssancestil. Kurfyrst Fredrik Wilhelm af Brandenburg lod det senere ombygge til jagtslot. Som del af godset Tegel kom slottet ved ægteskab i familien Humboldts eje i 1766, og blev familiesæde for Humboldt-slægten. Både Alexander von Humboldt og Wilhelm von Humboldt levede flere år her. Efter morens død overtog Wilhelm von Humboldt slottet i 1797. Han lod mellem 1820 og 1824 slottet ombygget i klassicistisk stil af den berømte preussiske arkitekt Karl Friedrich Schinkel. Samtidig blev også slotsparken nyanlagt af havearkitekten Peter Joseph Lenné.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Schloss_Tegel
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 52°35'42.307" N 13°16'34.758" E