St. Johnstone Football Club er en skotsk fodboldklub, der er lokaliseret i byen Perth. Klubben spiller til dagligt i Scottish Premiership. Til trods for at klubben officielt er stiftet i 1884, så spillede klubben først sin første kamp i februar 1885. Klubbens hjemmebane har siden 1989 været McDiarmid Park. Klubbens første Scottish Cup deltagelse var i 1886–87 og de tilsluttede sig Scottish Football League i 1911–12.
St Johnstone vandt Scottish Football League First Division, den næstøverste række i Skotland, i 2008–09. Dermed rykkede de op i Scottish Premier League og de var igen med i den øverste række efter syv års fravær. Klubben har historisk set været en "yo-yo-klub" mellem de to divisioner. Deres traditionelle rivaler er de to Dundee-klubber, Dundee og Dundee United, hvor kampene mellem St. Johnstone og et af de to klubber kaldes for Tayside derbies.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/St._Johnstone_FC
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS PH1 2, United Kingdom
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 56°24'35.502" N -3°28'36.613" E