Timgad var en romersk koloniby i Nordafrika, grundlagt af kejser Trajan ca. år 100 e.Kr. Ruinerne af byen er et af de bedst bevarede eksempler på det kvadratiske gadenet i romersk byplanlægning. Byen blev anlagt fra grunden af, i første række som en militærbase til beskyttelse mod berberne i de nærliggende Aurèsbjerge. De første indbyggere var gamle legionærer fra Partherriget som havde fået land som belønning for deres år som legionær.
Byen lå ved et vejkryds mellem seks veje, og blev bygget med mure, men ikke befæstet. Den var planlagt for en befolkning på 15.000 indbyggere, men voksede hurtigt – hvilket forstyrrede den rudemønstrede byplan.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Timgad
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 35°29'1.427" N 6°28'1.652" E