Unisphere, også kendt som Globitron, er en 12 etager høj gengivelse af Jorden i rustfrit stål. Den er beliggende i Flushing Meadows–Corona Park i Queens, New York City i USA.
Unisphere blev bygget for at fejre begyndelsen på rumalderen, og var et symbol for temaet på Verdensudstillingen i New York i 1964 til 1965. Temaet på Verdensudstillingen var "Fred gennem forståelse", og Unisphere repræsenterer gensidig global afhængighed. Den var dedikeret til "Menneskehedens opnåelser på en stadig mindre klode i et stadig større univers".
Landskabsarkitekten Gilmore D. Clarke designede Unisphere, der blev doneret af United States Steel Corporation. Den er verdens største konstruktion af en globus, er 42 meter høj og vejer 315 ton. Dens diameter er 36,57 meter.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Unisphere
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 40°44'47.025" N -73°50'42.269" E