Volubilis er en romersk ruinby i Marokko, beliggende nær byen Meknes mellem Fez og Rabat. Volubilis er den bedst bevarede romerske by i denne del af Nordafrika, og blev af den grund opført på UNESCOs verdensarvliste i 1997.
I oldtiden var Volubilis en betydningsfuld romersk by, ved rigets vestligste grænser. Byen blev anlagt på samme sted som en tidligere kathagensk bosættelse fra før 300 f.Kr. Volubilis var provinshovedstad i den romerske provins Mauretania Tingitana; dette var en frugtbar region som eksporterede korn og olivenolie, blandt andet til Rom.
Romerne forlod det meste af Marokko omkring år 300; men beholdt Volubilis til byen efter alt at dømme blev ødelagt af et jordskælv i slutningen af 300-tallet.
Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Volubilis
Official Website http://www.sitedevolubilis.org/
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.ADDRESS 50382, Morocco
landingPages.LANDING_PAGE.DETAIL.COORDINATES 34°4'23.791" N -5°33'17.682" E