Warszawaghettoen

Warszawaghettoen var en jødisk ghetto i Generalguvernementet Polen, oprettet af de tyske okkupationsstyrker i Warszawa i oktober 1940. I løbet af de tre år, ghettoen eksisterede, forårsagede sult, sygdomme og deportationer til udryddelseslejren Treblinka, at befolkningen i ghettoen sank fra omkring 450 000 til 37 000. I april 1943 gjorde de tilbageværende i ghettoen oprør, den første store væbnede opstand mod nazisternes jødeudryddelser.

Med sine 1,3 millioner indbyggere var Warszawa hovedstad i det Polen, der var genopstået i 1919. Byen var et levende centrum for jødisk liv og kultur. Med 350 000 jødiske indbyggere udgjorde jøderne henved 30 % af byens samlede befolkning.